Vordingborg

Vordingborg Ladegård

Slottet set fra syd 1744 med prins Jørgens Palæ i midten. Til højre Gåsetårnet.

cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc


Vordingborg Slot og Ladegård
1150-1750	Godset er krongods. Lenet omfattede foruden indtægterne ved avlen på krongodset tillige indtægterne fra Bårse, Hammer og Tybjerg herreder. Hvor gammelt det ældste borganlæg er, kan ikke afgøres, men allerede under Valdemar I eksisterede det, og de følgende konger, særlig Valdemar II, udbyggede det og forøgede befæstningen for at gøre det til en værdig kongebolig. Af de senere konger i middelalderen er det særlig Valdemar Atterdag, hvis navn knyttes til slottet. Han blev begravet i slotskirken, men senere lod dronning Margrete hans lig føre til Sorø klosterkirke. Det var denne konge, der opførte Gåsetarnet, den eneste af slottets bygninger, der er bevaret. Allerede i begyndelsen af den nyere tid synes slottet at have været i forfald, om også det endnu i lang tid havde præg af fæstning. 1540 og 1542 pålægges det lensmanden at modtage bøsseskytter (bøsser lig med kanoner) i borgeleje, og 1555 får lensmanden befaling til at indrette et tårn på slottet til »at lade krudt i«. Frederik II og Christian IV har holdt residens her. 33/1 1582 fik lensmanden brev om at forbedre slottet, da kongen havde erfaret, at huse og mure var meget forfaldne. l2/9 1634 befaler kongen rentemesteren at tilholde overtømmermanden at begive sig til Vordingborg og »der besigtige tvende tårne, hvis overdele ganske skal være brøstfeldige, så at det er at befrygte, at dersom de udi tide ikke hjælpes, de da skal falde neder og gøre skade på de andre huse, som næst ståe«. Men som fæstning havde slottet i al fald 1658 mistet al betydning, for 12/2 kunne Karl X uhindret lande ved Vordingborg, hvor fredsunderhandlingerne på slottet med de to udsendte danske rigsråder hurtig blev afbrudt. Slotsruinerne lå i 1800-tallet ret upågtede hen, kun Gåsetårnet og en del af ringmuren mod syd og vest var synlige. 1871 foretoges nogle oprydningsarbejder på pladsen, men først 1889 blev der af Nationalmuseet påbegyndt en udgravning af ruinerne. Vordingborg Len administrerede intægterne fra 4 herreder, nemlig Bårse, Hammer, Tybjerg og efterhånden også Alsted.	1150-1287	Slottet blev drevet af kongelige fogeder.
		1287	Af slottets høvedsmænd kendes Niels Boesen 1287.
		ca. 1300	Jacob Spikedynse nævnes efter Niels Boesen.
		1342-1351	Markvard van Stove omtales i den kongeløse tid og kan være foged for en panthaver.
		1351-1356	Arvid Knap omtales de nævnte år.
		1361-1362	Ridder Fikke Moltke har Vordingborg, som han værgede mod et angreb af Hansestæderne. 1363 får han København i forlening.
		1364-1369	Peder Nielsen Jernskæg til Skjoldenæs nævnes som høvedsmand 1364.
		1369-1371	Hans Theerbagh eller Thirback/Tyrebach/Tyborg, en tysk ridder, er høvedsmand 1369 og 1370.
		1376-1385	Ridder Cort Moltke nævnes 1376 og 1384. Han havde været lensmand på det stærke Varberg i Halland 1369-1370.
		1385-1392	Jens Rud overtager lenet og nævnes 1387.
		1385-1387	Cort Moltkes broder Fikke Moltke nævnes 1392, men det er uvist, og han må være død kort efter.
		1387-1396	Jens Ruds søn Mikkel Rud er næste lensmand. 1390 fik han Jungshoved. len (til 1396, da han overtog Stege).
		1396-1423	Bjørn Olufsen Bjørn var nok lensmand 1409 og nævnes 1423 (hvor han sikkert er fratrådt embedet - han døde 1433). 1402 havde han Næsbyhoved len, men kan have overtaget Vordingborg senere dette år.
		1423-1424	Jep Brymle er den der så nævnes.
		1424-1439	Henning van Hafn sidder på Vordingborg 1439. 1440 sidder han på Ålholm på Lolland.
		1439-1447	Oluf Axelsen Thott var lensmand 1442 og 1447. Han var også lensmand på Ålholm.
		1447-1456	Svogeren Torbern Bille til Svanholm nævnes 1456.
		1456-1462	Fru Abel, Goes van Hitzackers enke, nævnes 1462, men det kunne tyde på, at ægtemanden har siddet på borgen, før han døde.
		1462-1478	Claus Rønnow nævnes 1478 på Oringborg, hvoraf sluttes, at han har været lensmand på Vordingborg.
		1486-1494	Henning Mogensen af uvis herkomst nævnes 1486.
		1494-1500	Jørgen Parsberg er næste lensmand.
		1502-1512	Han efterfølges af en anden Torbern Bille. Denne var også lensmand på Abrahamstrup (Jægerspris) fra 1503. Lenet er som regel regnskabslen.
		1512-1514	1513 fik skriveren Klavs Andersen kvittering for regnskab for Vordingborg på vegne af lensmanden Oluf Nielsen (Rosenkrantz). Han har dog ikke lenet på regnskab, men på genant.
		1514-1517	1515 får Laurids Pedersen, „Skriver på Kallundborg", kvittering for landehjælpen, mens Christian Rantzau er lensmand.
		1517-1523	På Vordingborg Slot opføres Albert Jepsen (Ravensberg) som lensmand 1517-1519, derpå 1519-1523 Mads Madsen Skriver. Den sidste er kendt for en landehjælpskvittering 1522, men Albert Jepsen har nok beholdt Vordingborg lige til 1523, Mads Madsen var så hans skriver. Når skriveren, en "vandbyrdig", er opført som lensmand 1519-1523, kunne det godt have været tilfældet, for Christian II indsatte flere ikke-adelige som lensmænd..
		1523-1525	Mads Skriver (den vanbyrdige) eller nok snarere Albert Jepsen blev afløst af Knud Gyldenstjerne, som herefter fik Kalundborg. Holmegård udskilles fra Vordingborg som selvstændigt len.
		1525-1533	Henrik Gøye bliver herefter lensmand, til han døde. Han havde fået løfte på lenet af Frederik I, fordi han havde hjulpet kongen med at overtage magten, selv om han længe var tro mod Christian II.
		1533-1534	Axel Gøye bliver herefter lensmand. Han er udnævnt af rigsrådet.
		1534-1535	Anders Bille får lenet plus Møn frit af grev Christoffer.
		1535	Hertug Albrecht af Mecklenburg besætter slottet og indsætter Joachim von Jetzen som foged.
		1535-1536	Hans Urne bliver lensmand.
		1537-1539	Arvid Jensen Ulfstand (ca. 1495 - 1539) til Bønnet og Ljungbygård i Skåne er høvedsmand på Vordingborg. 1539 forlenes han med Bækkeskov.
		1539-1540	Broderen Gregers Jensen Ulfstand til Ørup fik lenet, og sad der et års tid. 1540 fik han Lykå i Skåne.
		1540-1542	Jakob Hardenberg har lenet på genant, til han døde.
		1542	Henrik Gøyes enke Eline Henningsdatter Godov sad ved mandens død efter ham på det halve af Rønnebæksholm Len. Hun forlenedes med Vordingborg, da Axel Urne fik Rønnebæk.
		1542-1551	Holger Rosenkrantz til Boller, Rosenvold og Stjernholm (1517-1575) var fra 1542 høvedsmand/lensmand på Vordingborg på genant. Derefter forlenedes han 1551 med Bygholm, Emborg, Skanderborg, Tryggevælde og embedet som statholder i Nørrejylland. 1543-48 var han hofmarskal.
		1551-1552	Steen Rosensparre til Skarholt fik 1551 Vordingborg Slot i Forlening, og det følgende år overtog han styrelsen af det vigtige Kalundborg Slot og Len.
		1552-1557	Jørgen Brahe var lensmand på Vordingborg. Han sendes i denne egnskab til Kalundborg 1554 for at inspicere forvaringen af Christian II. Brahe var gift med en søster til Peder Oxe og stod denne nær og mistede derfor lenet, da Oxe blev tvunget i landflygtighed.
		1557-1561	"Lauge Trudssøn schal strag annamme Vordingborg oc thet haffue epther thend beskeed Jyrgen Brae thett haffuer" hedder det i det kongebrev, som afsætter Brahe. Den nævnte afløser er Lage Truidsen Ulfstand. Han fik lenet på genant inklusive Skovkloster frem til 1560.
		1561-1563	Bjørn Kaas til Stårupgård (død 1581) sad på Vordingborg på genant 1561-63. Derefter fik han Helsingborg Len 1563-65, Malmøhus Len 1565-80 og Bygholm Len 1580-81.
		1563-1566	Lave Brok var Hofsinde fra 1546-58, var derpå lensmand på Tryggevælde 1558-60, på Holbækgård 1560-63 og på Vordingborg 1563-66. Han faldt i 7-årskrigen ved Svarterå 1565 og enken Margrete Bille blev siddende.
		1566	For en kort tid sad Niels Truidsen Ulfstand som lensmand uden Alsted herred og på genant. Han mistede forleningen med Stege 1563, fordi han var dårlig til at afregne lenets indtægter. Nu fik han chancen igen og fik senere 1566 Stege igen, men efter få måneder blev han for alvor sat fra bestillingen og blev aldrig mere lensmand.
		1566-1575	Peder Oxe blev, da han blev taget til nåde påny, lensmand her 1566. Han havde lent frit, og Jungshoved indgik i lenet. 1567 blev han statholder på Københavns slot. Risby birk lægges 1567 under Vordingborg.
		1575-1579	Fra 1561 til sin død 1585 var Eiler Grubbe forlenet med Mørup i Halland, fra 1571-77 med Husum ved København, og fra 1572 til sin død sad han som lensmand på Tryggevælde og havde her tillige i en række år både Vordingborg på afgift og Jungshoved Len under sig.
		1579	Vincents Juel til Assersbølgård blev lensmand over Vordingborg len 1579 . Samme år druknede han imidlertid ”under Bornholm sammen med 250 landsknægte undervejs til Liffland”.
		1579-1585	Fra 1579 til sin død 1585 var Eiler Grubbe atter forlenet med både Vordingborg på afgift og Jungshoved Len. Sidstnævnte mistede han dog 1583.
		1585-1586	Lensmand over Vordingborg blev Eiler Grubbes enke Kirstine Lykke.
		1586-1589	Johan Svave til Harridslevgård var næste lensmand på genant. 1589 forflyttedes han til Arensborg på Øsel.
		1590-1592	Christoffer Valkendorf er lensmand på genant 1590-1592
		1592-1596	Kirstine Lykkes bror Henrik Lykke til Overgård var fra 1592 lensmand på Vordingborg Slot, kun afbrudt af en kort periode på Kalø.
		1596- 1597	Også historikeren Arild Huitfeldt har været lensmand på Vordingborg. Han havde lenet på genant. 1596 ombyttede han Tryggevælde Len med Vordingborg og Lekkende og året efter disse len med det gamle Bispeslot Dragsholm Slot i Ods Herred,
		1597-1612	Henrik Lykke var igen lensmand på Vordingborg efter en kort periode på Kalø. Enken Karen Banner til Kokkedal & Gisselfeldt (1582-1611) blev lensmand, da manden døde. De havde lenet på genant.
		1612-1616	Næste lensmand er Joachim Bülow til Wedendorf, som vist nok havde lenet på regnskab. Han sad tillige på Jungshoved og Lekkende og beholdt lenene, til han døde.
		1616-1632	Palle Rosenkrantz til Glimminge og Krenkerup var 1614 lensmand på Vordingborg, hvor han boede. med sin første hustru Elisabeth Rosensparre, som under hans mange missioner i udlandet blev syg og svagelig og døde på Vordingborg Slot i Slutningen af Aaret 1627.Også han havde lenet på regnskab.
		1632-1659	Vordingborg Len kom på livstid under lensmanden Frederik Reedtz (1586-1659) 1638, 1648 fik han lenet udvidet med Beldringe. Lenet var under ham på genant.
		1660-1664	Frederik III's uægte søn Ulrik Frederik Gyldenløve blev lensmand (tjenestelen), fra 1662 amtmand i Vordingborg Amt. Han var gift med den kendte Marie Grubbe. De havde bopæl på Beldringe, men flyttede i 1664 til Norge, da Gyldenløve skulle være statholder her.
		1664-1671	Ny amtmand blev greve Christoffer Parsberg (1632-71). 1665 får han Beldringe som afdrag på kronens gæld til ham.
		1671-1672	1671 blev Otto Krabbe udnævnt til amtmand over Tryggevælde, Vordingborg og Møns amter; Vordingborg amt mistede han dog næste år, og Tryggevælde amt gik 1695 over til en anden, indtil det 1709 atter blev tildelt Krabbe. Imidlertid blev han 1682 amtmand over Roskilde amt med Vordingborg amts rytter- og proprietærgods samt stiftsbefalingsmand over Sjællands Stift.
		1672 -1680	Da Frederik III ved testamenle havde bestemt, at sønnen prins Jørgen efter hans død skulle have Vordingborg Amt og len på livstid, og da slottet var i den grad forfaldent, at der ikke fandtes en passende bolig, opførtes der 1671-75 på den sydlige del af slotsgrunden et trefløjet jagtslot i italiensk barokstil med facade mod syd og med en rnur i stedet for en fjerde fløj mod nord. Samtidig istandsattes nogle af de ældre bygninger, deriblandt det såkaldte Cancelli. Efter at prinsen 1683 var rejst til England og var blevet gift med prinsesse Anna, stod dette slot imidlertid så godt som ubenyttet; dog var der senere planer oppe om at opføre et storslået rokokoslot på ruinerne, men det blev aldrig til noget.
		1680-1710	Fra februar 1680 nævnes prinsens overkæmner og senere hofmester Christian Sigfried von Plessen som amtmand over Vordingborg Amt.Han bevarer embedet til 1710.
		1710-1712	Claus Heinrich von Vieregg, som 1694-1703 var amtmand over Antvorskov amt, blev 1710 amtmand over Vordingborg amt. Allerede 1712 avancerede han til vicestatholder i Norge.
		1712-1751	Caspar Martin Schiøller (1681-1756) blev Amtmand over Vordingborg Amt. Godset blev 1718 udlagt som ryttergods. Fra 1747 (med salget af Tryggevælde) begyndte kronen at bortsælge ryttergodset.
		1751-1755	Han efterfulgtes af Ludvig Christian Oertz (1717-74) Efter et par år at have gjort tjeneste i Danske Kancelli forlod han 1751 hoftjenesten for at blive Amtmand over Vordingborg og Tryggevælde Amter og udnævntes samtidig til Konferensråd. 1761 frasolgtes af ryttergodset Jungshoved og Oremandsgård. 1774 blev resten af ryttergodset solgt på store og indbringende auktioner. Det blev til 12 hovedgårde, bl.a. Beldringe, Skovbygaard (Engelholm), Stensbygård / Vranggård, Lundbygård, Rosenfeldt og selve jorden under Vordingborg Slot, som blev til hovedgården Iselingen.
		1757-1766	Gehejmeråd Wolf Veit Christoph von Reitzenstein (1710-81), søn af en brandenborg-kulmbachsk embedsmand og altså tysker, kom til Danmark som officer 1734 og blev amtmand over Segeberg Amt i Holsten 1756. Året efter blev han amtmand over Vordingborg og Tryggevælde Amter og 1779-80 konstiteret amtmand over Antvorskov og Korsør Amter.
1767-1776	Frederik V's yndling Henrik Adam Brockenhuus (1720-1803) blev kammerherre 1752 og 1767 amtmand over Vordingborg Amt. 1768 blev han gehejmeråd, 1776 Stiftamtmand over Sjællands Stift, 1779 geheimekonferensråd og "entlediget" (fratrådt) fra resterende poster 1787. Han købte Jungshoved Gods af Kongen 1761 og forbandt det en Tid lang med Nysø.
1776-1794	Johan Rudolph Bjelke (1746-1813) var officer til 1769. 1773 blev han kammerherre, 1776 amtmand i Vordingborg og Tryggevælde Amter, 1803 tillige amtmand over Møn.
1794-	Tryggevælde og Vordingborg amter sammenlagdes til Præstø amt. 1803 kom Møns amt til. Bjelke var fortsat amtmand.
1750-1764	Prins Jørgens palæ blev solgt til gehejmeråd Wilhelm August von der Osten, der nedrev sidefløjene og senere solgte resten til en københavnsk murermester. Stedet blev gjort til et regulært stenbrud.
1764-	Efter at have fortsat ødelæggelsen afhændedes Ievningerne til regimentsskriver Jacobsen, der 1769 solgte alle materialerne og grunden til overskattedirektionen for 300 rdl. De andre bygninger af slottet var i tidens løb helt faldet i ruiner og stenene bortførtes af byens og omegnens folk.
1764-	Senere er hele slotsgrunden overgået til Vordingborg kommune, der også ejer alle ruinens bygninger rned undtagelse af Gåsetårnet, der ejes af staten, i følge et gavebrev af 21/12 1808 fra amtsforvalter Reiersens enke til kongen.

Vordingborg Slotsruin

1. Slot

2. Kirke

3. Gåsetårn

4. Ornetårn

5. Vandport

6. Møllebæktårn med bro

Borg og by, som det kunne have set ud

Gåsetårnet, som det ser ud i dag.


Præstø amt
1750-1803	Præstø Amt blev dannet ved en sammenlægning af først Tryggevælde Amt og Vordingborg Amt, i 1750, og i 1803 kom så Møn Amt med.
1803-1919	Præstø Amt fik måske sit navn som et kompromis, så at ingen af de gamle amter skulle føle sig opslugt af et af de andre.	1771-1805	Tryggevælde og Vordingborg amter sammenlagdes til Præstø amt. 1803 kom Møns amt til. Johan Rudolph Bjelke var den sidste amtmand i Vordingborg og den første i Præstø Amt.
		1808-1823	Han efterfulgtes af Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe.
		1823-1824	Ehrenreich Christopher Ludvig greve Moltke (1790-1864) forflyttedes til Præstø som amtmand 1823. Året efter blev han udnævnt til kammerherre og til stiftamtmand i Aalborg,
		1824-1831	Næste amtmand var Sigismund Ludvig Schulin.
		1831-1836	Hans Schack Knuth blev amtmand i Præstø Amt. Han blev nogle år efter amtmand i Frederiksborg Amt.
		1836-1837	Jens Andreas Graah (1787-1873) udnævntes 1836 til kammerherre og amtmand i Præstø Amt, men fik kort tid efter tilladelse til at forblive i sit tidligere embede som amtmand i Hjørring Amt. 1843 blev han stiftamtmand i Aarhus Stift.
		1837-1848	Næste amtmand var Johan Ferdinand de Neergaard (1796-1849).
		1848-1850	Christian Albrecht Bluhme (1794-1866) blev 1848 amtmand over Præstø Amt, men allerede i Maj 1850 ombyttede han denne stilling med den vigtige og indbringende post som direktør for Øresunds Toldkammer. Han blev senere konseilpræsident (statsminister).
		1849-1885	Petrus Friedrich Constantin Brun kaldet Fritz (1813-88) blev konstitueret som amtmand 1849 (forgængeren var optaget af politiske sager). Året efter blev han udnævnt til stiillingen.
		1876-1879	George Frederik Tillisch (* 1835) er amtmand et par år, inden han bliver stiftamtmand i Viborg.
		1879-1885	Fritz Brun vender tilbage som amtmand.
		1885-1910	Hvem der var amtmand i denne periode, ved webmaster ikke. Men han vil gerne vide det.
		1910-1919	Axel Vedel var amtmand over Præstø Amt. Han blev senere kammerherre.
1919-1970	Ved amtsreformen 1919 erstattes de kongeudnævnte amtmænd af folkevalgte amtsrådsformænd. Embedet amtmand bibeholdtes dog for de tjenestemænd, der stod i spidsen for den lokale statsforvaltning. 1970 lægges Præstø amt sammen med Nykøbing (Lolland-Falster) og bliver til Storstrøms amt.